Kongsgaard ude af turnering lige inden finalebordet

Den danske pokerspiller Søren Kongsgaard er i disse dage på ferie på Bahamas sammen med sin kæreste, og det er nu ikke helt tilfældigt at han har valgt netop denne rejse destination. Det hele store poker arrangement PCA PokerStars Caribbean Adventures er nemlig i fuldgang på Bahamas, og det har tiltrukket tusindvis af håbefulde pokerspillere fra hele verden.

Missede finalebordet

En af dem er altså Søren Kongsgaard der dog primært er der for at holde ferie sammen med sin kæreste, men han kunne alligevel ikke stå for fristelserne da der kører enormt mange saftige side events der er svære at holde sig fra. En af de mere interessante side events er deres No Limit Holdem bounty turnering med et indskud på $2.000, hvor af halvdelen går til den ordinære præmiepulje og resten går til bounty puljen. Med andre ord får man altså $1.000 for hver mand man slår ud af turneringen, hvilket godt kan gå hen og blive ret profitabelt.

For Søren Kongsgaard betød det faktisk at han indkasserede hele $9.000 alene på denne konto, da han formåede at sende hele 9 spillere ud af turneringen inden han selv røg ud. Desværre for Søren endte han selv på en 8. plads ud af de 360 spillere, lige inden det for alvor blev rigtig sjovt, da en 8. plads lige præcis betød at han ikke kom med på finalebordet i turneringen.

Tog knap $17.000 med sig hjem

Han kan dog trøste sig med at hans placering gav $7.990 plus hans $9.000 for bountys, så han altså i alt indkasserede $16.990. Det ville naturligvis have været væsentlig sjovere hvis han var endt som nr. 1 i turneringen, da han så ville have indkasseret $100.000 alene for sejren, men som han selv siger så er han nu alligevel meget godt tilfreds. Hvem vil ikke være tilfreds med at tage på ferie og komme hjem med flere penge, end man havde da man ankom?

Det bliver desværre det sidste vi ser til Søren Kongsgaard ved de grønne borde, da han rejser hjem på lørdag og vil bruge resten af ferien på Bahamas på at nyde det gode vejr.