Jeg har brugt mange bookmakere, pokersider og online casinos i min tid som internet-gambler, og det har også været en profitabel tid, hvor jeg har cashet ind på en lang række bonusser og kampagne-tilbud gennem årene. Man skal ikke kimse af den “value”, udbyderne af spil på nettet kaster i grams for os kunder. Det kan jeg skrive under på!
I mange år var Danske Spil lidt en udskældt “spiller” i det danske gambling marked, fordi man før 2012 ikke rigtigt tilbød den store value på nettet. Eller i kiosken.
Man vidste hvad man fik, men heller ikke mere end dét. Derfor har Danske Spil stadigvæk den dag i dag i nogle kredse et lidt dårligt ry som bookmaker. “Der er lave odds, hvorfor spiller du dér?”, er jeg tit blevet spurgt. Men det er altså ikke helt sandt.
Høje odds og risk free bets
Danske Spil er ofte leveringsdygtig af markedets højeste odds på fodbold og andre sportsgrene, og så er udbuddet af spil hos Danske Spil generelt bare meget større for en dansker. F.eks. tilbyder Danske Spil odds på ting som Dronningens Nytårstale, Vild Med Dans, X-Factor, Folketingsvalg og andre emner, som er aktuelle i Danmark på bestemte tidspunkter af året.
Her kan andre bookmakere også være med, og enkelte er det da også fra tid til anden. Men man kommer ikke udenom, at hos Danske Spil finder man det bedste spiludvalg, hvis man leder efter de “samfundsrelevante odds” på politik og underholdning. Den slags odds elsker jeg, for her er der ofte mulighed for at lure et godt odds og tage fusen på bookmakeren.
Så når folk spørger mig, hvorfor jeg spiller hos Danske Spil er svaret, at det er den bedste allround bookmaker i Danmark. Af og til mister jeg måske 0.05 på et odds ift. hos en konkurrent, men hos Danske Spil får jeg den komplette spilpakke med Lotto, Quick-skrab, Bingo og flere andre spil, du ikke finder hos nogen af konkurrenterne i de danske marked. For en allround gambler som mig, er det oplagt at have en konto hos Danske Spil, hvor jeg kan spille det hele.
Samtidigt er Danske Spil kommet efter det med bonusser, free bets og deslige, så der er samme value at hente her, som hos alle konkurrenterne.
Danske Spils enevælde
Danske Spil havde i mange år monopol på spil for rigtige penge i Danmark. Monopolet kom dog under pres i takt med den teknologiske udvikling gjorde internet-gambling super populært, og EU-lovgivningen gjorde det umuligt for Danmark at forbyde danskerne at spille hos de mange udbydere på nettet.
I 2012 fik man endelig reguleret hele markedet i Danmark, så der nu er en række selskaber som – helt lovligt – udbyder spil på nettet.
På nogle enkelte områder har Danske Spil dog bevaret monopolet, da Danske Spil stadig er den eneste udbyder med dansk licens, som må udbyde f.eks. Lotto, Bingo, Skrabespil, Trav m.fl.
Poker, casino og betting kan alle med en dansk licens hos Spillemyndigheden udbyde, men en række af danskernes foretrukne spil som f.eks. online bingo, finder du altså kun for rigtige penge hos Danske Spil Bingo.
Danske Spil Casino har også et gigantisk udvalg af spil, og her kan du også spille Live Casino med danske dealere, eller gå efter den gigantiske jackpot på jackpot-automaterne, hvor du bogstaveligt talt kan vinde millioner af kroner med ét heldigt spin på automaten.
Der er kun en måde at beskrive Danske Spils spilunivers på, og det er med ordet “komplet”. Jeg kan på det varmeste anbefale dig at have en konto hos Danske Spil, for så BEHØVER du ikke have andre konti til noget som helst. At der så kan være værdi i at have flere konti hos forskellige bookmakere, ja, det er en helt anden (bonus) snak.
Tænk hvis du vandt i Lotto! Ja, det kræver at du spiller hos Danske Spil, for du kan ikke spille Lotto på nettet andre steder i Danmark.